Harzen – et væld af oplevelser for alle aldersgrupper
Nationalparken Harz og Geopark Harz, klippeformationernene Kästeklippen og Rabenklippen, Romkerhaller-vandfaldet, Bloksbjerg (Brocken), miner, drypstenshuler, opdæmmede søer og maleriske bjerglandskaber er blot nogle få eksempler på de mange naturoplevelser i Harzen. Harzen og hele oplandet byder også på en lang række kulturelle begivenheder som fx Valborgsaften (Walpurgisnacht), den Internationale Musikfest Goslar, klaverfestivallen Internationale Goslarer Klaviertage samt overrækkelsen af Paul Lincke Ring-musikprisen og den moderne kunstpris Kaiserring.
Vidunderlige vandreverden – kurbyen Hahnenklee (afstand i luftlinje: ca. 8 km) er med sit helsebringende klima centrum for et vidt forgrenet net af vandrestier. Allerede i 1800-tallet udviklede stedet sig til en et blomstrende kursted. Den nænsomt restaurerede stavkirke, som blev opført omkring 1907/08 i nordisk stil, er en populær attraktion.
Andre highlights er blandt andet ædelstensmuseet (Edelsteinmuseum), egnsmuseet Heimatstube, de mange spændende arrangementer og en tur med svævebanen til toppen af det 727 meter høje Bocksberg.
Desuden er Hahnenklee et populært vintersportssted med både skipister og løjper, kælkebane og skøjtebane. Snekanonerne sørger for snesikkerhed på områdets ski- og kælkeanlæg, som kan nås via vandrestierne eller med kabineliften.
Desuden er der mulighed for spændende dagsture til fx biloplevelsescentret Autostadt Wolfsburg, Hannover med en lang række messer, Wolfenbüttel på sporet af Lessing, Løvebyen Braunschweig, Østharzen, Quedlinburg, Wernigerode, Halberstadt osv.